Graablick Blev Hun Vaer
Langveysfra blifver hun iagttagen
í˜ine, mange Graablick
Medens Maanen tavst glider
Pigen:
"Eg merkje kalde í˜yne
Kva er eg vár - maa være snar
Før Trolldomskraft med Makt meg tar"
í˜ine holder hende endnu
Seer fra nysgierrig Fjærnhed
Norsk Nat iiser
Naar Lyd lig hylende Varg sætter
Torden ruller
(Angsten blusser)
Verden er Sneen
- stille
Alleene hun aander
Hierteslag banker
Blodet iisner i Aarene
De Underjordiske:
"Sorrigens Kilde hviler
Paa de torneklædte Træer
Hun er saa vacker een Dyd
Hendes Drøm Solspell indvier"
Paa disse hvide Kinder
Paa denne smiilforladte Mund
Taarerne i Elver strømmer
Naar Verden er i Blund