Paladset er frosset til det inderste af stjerne
perle is
Vinduerne er dækket af rim og remser
Enhver der våger sig ud bliver kørt over 3 gange
Og år frem pakket med glemsel
Og år frem mere halve end hele
Og ved ikke hvorfor de kom
Og under tunge dyner drømmes om alskens instekter
Om klæbrige klistrede knitrende vinger
Om ikke at skulle holde ud